Prøverummet rykker ind i Borgen

Prøverummet rykker ind i Borgen

I hele oktober kan alle kigge ind i Prøverummets pop up-udstilling i Borgen og se, prøve og høre om de mange hjælpemidler, der findes. Måske finder du noget, der kan støtte dig i at have en hverdag, hvor du kan klare mere selv, end du troede.

Sønderborg Kommune gør i oktober en ekstra indsats for, at borgerne kan stifte bekendtskab med hjælpemidler og teknologier, som kan afhjælpe forhindringer i hverdagen i hjemmet. Det er teknologier og hjælpemidler, som man normalt finder i ”Prøverummet – hverdagsteknologi og hjælpemidler” på Mommarkvej 5a i Vollerup, hvor kommunen har udstilling som videns- og inspirationssted. Her er der normalt åbent nogle timer hver tirsdag og torsdag.
– Ved at åbne en midlertidig udstilling i Borgen rykker vi ud til borgerne og butikkerne og møder borgerne dér, hvor de færdes i hverdagen. Samtidig bliver åbningstiden længere, og der skrues op for vejledningen ved at invitere eksperter til at fortælle om nogle af hjælpemidlerne. Meningen er selvfølgelig at gøre opmærksom på, at der hele tiden kommer nye teknologier og nye hjælpemidler, som løbende forbedrer mulighederne for at være selvhjulpen. Man forestiller sig slet ikke alle de muligheder, der er, og jeg håber, mange vil benytte lejligheden til at se nærmere på dem, siger Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget i forbindelse med åbningen af pop up-udstillingen.
Der er mulighed for at se, prøve og få oplysning om hjælpemidler og teknologier, der fx kan være en hjælp ved madlavningen, når man skal snakke med familien, men har svært ved at se tasterne på mobiltelefonen eller at høre, når man skal børste tænder eller når man har svært ved at finde ro.
FAKTA

  • Prøverummets pop up-udstilling er åben i hele oktober. Ud over den faste udstilling har hver uge et tema
  • Fredag den 1. oktober kl. 15 er der åbning ved Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget
  • Åbningstiden er derefter kl. 10-18 på hverdage og kl. 10-14 i weekenderne
  • I uge 40 er temaet velfærdsteknologi til mennesker med demens
  • I uge 41 er temaet aktiv hverdag
  • I uge 42 er temaet hukommelse og overblik i hverdagen
  • I Uge 43 er temaet kommunikation og teknologi.

Vedhæftet – program for dagen:
https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/files/bb402ffa-aea3-6235-5948-cd33792d35ec/Prøverummet_i_Borgen_Program_flyer.pdf
Foto:
https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/280e00cb-37ad-a687-7100-bdb91a7cbea3.jpg 

Kontaktinformation:
Udvalgsformand Preben Storm, tlf. 27 90 02 10, mail: pst@sonderborg.dk
Velfærdsteknologikonsulent Ellen Langager Kristensen, tlf. 27 90 69 29, mail: elkr@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top