Nye Baba-frivillige får diplom af borgmesteren

Nye Baba-frivillige får diplom af borgmesteren

Otte fædre med minoritetsbaggrund har siden november sidste år gennemført en frivillig uddannelse som ”Baba-fædre”. Uddannelsesforløbet blev midlertidigt afbrudt i foråret på grund af Coronaen, men nu er de færdige med uddannelsen og skal have deres diplomer.

Det sker torsdag den 8. oktober kl. 17 i byrådssalen på Sønderborg Rådhus, hvor borgmester Erik Lauritzen vil overrække diplomerne. Pressen er velkommen til at overvære overrækkelsen.
 
Ud over de nye Baba-fædre deltager frivillige, som blev Baba-uddannet sidste år, for at vise deres støtte og at de er klar til at indlede en fælles indsats for andre fædre med minoritetsbaggrund i Sønderborg Kommune.
 
FAKTA om uddannelsen:
Baba-forløbet er en integrationsindsats, som har til formål at bidrage positivt til uddannelse og beskæftigelse og til at forebygge misbrug, kriminalitet og fattigdom m.m. I løbet af uddannelsesforløbet møder Baba-fædrene sundhedsplejersken, daginstitutionen, skolen, UU-vejledere og SSP-medarbejdere m.fl. for at øge deres viden om børns trivsel og om det danske samfunds strukturer, systemer og kultur. Omvendt har fædrene kunnet supplere fagmedarbejdernes viden om de dilemmaer og udfordringer, minoritets-familier møder i det danske samfund.
 
Læs evt. mere her:
https://baba.dk/Om-os/Om-forebyggelse-faedredeltagelse-og-boerns-behov

Kontaktinformation:

Projektleder Eva Iversen, tlf. 20 37 25 06, mail: evie@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top