Musikken spiller igen i Sønderborg Musikskole

Musikken spiller igen i Sønderborg Musikskole

Endelig – efter knap tre måneder – kan musikken atter strømme ud af lokalerne på Sønderborg Musikskole. Tirsdag den 2. juni genåbner musikskolen efter corona-nedlukningen.

Nu kan Sønderborg Musikskole igen – tre lange måneder – åbne, idet Regeringen nu har meddelt, at det er musik- og kulturskolernes tur til igen at genåbne. Tre måneder, hvor alt det, som kendetegner musikskolens forårssæson, har været aflyst. Alle koncerter, stævner, musikprojekter og den store 2020- Genforenings-forestilling er blevet aflyst, og det samme gælder alle optagelses- og årsprøver på talentlinjerne.
Når Musikskolen genåbner 2. juni, bliver det dog alene soloundervisningen, som genoptages. Al undervisning på hold, koncerter osv. genoptages først efter sommerferien.
 
I seneste tre måneder har Musikskolens lærere gennemført fjernundervisning/online-undervisning for at kunne holde kontakten til eleverne og sikre kontinuerlig indlæring.
 
Formand for Udvalget for Kultur, Handel, Idræt og Turisme, Stephan Kleinschmidt, glæder sig på vegne af lærere og elever over, at det nu igen er muligt for mange af musikskolens elever over hele kommunen at komme tilbage til musikskolen og få musikundervisning. Der har været arbejdet intensivt de sidste dage på at få gjort musikskolen klar til genåbning.
– Vi har afventet både bekendtgørelser og retningslinjer fra Kulturministeriet og sundhedsmyndighederne, så vi kan sikre, at vi kan åbne musikskole på forsvarlig vis, siger Stephan Kleinschmidt.
 
Når eleverne på tirsdag igen træder ind ad døren på musikskolen, vil de opleve en musikskole, som ser anderledes ud. Opholdsområderne er spærret af. De skal benytte forskellige indgange, alt efter hvilket lokale de skal have undervisning i. Undervisningslokalerne er mærket op med tape og inddelt i lærer- og elevområde. Eleverne vil blive bedt om at vaske eller spritte hænder, når de kommer og igen, når de går. Alt sammen for at overholde retningslinjerne om afstand og begrænsning af smitte, og sikre både elever og lærere.
 
Sønderborg Musikskole ser frem til den nye musikskolesæson efter sommerferien, hvor alle kræfter vil blive sat ind på fortsat at tilbyde et stærkt musikskoletilbud i hele kommunen.
 

 

Kontaktinformation:

Udvalgsformand Stephan Kleinschmidt, tlf. 27 90 02 17, mail: skl@sonderborg.dk
Musikskoleleder Allan Ørslev, tlf. 21 57 49 87, mail: alrs@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen