Jobcentret i Sønderborg Kommune er åbent på tlf. 8872 4027 og åbner fysisk den 2. juni

Medarbejdere på jobcentret er allerede på arbejde og gør klar til at modtage borgere i jobcentret den 2. juni. 

Det betyder, at vi nu kan hjælpe de ledige og sygemeldte med at komme i arbejde igen på normal vis. Samtaler kan nu igen foregå ved fysisk fremmøde, men der er også mulighed for at mødes digitalt eller telefonisk. Alle ledige og sygemeldte borgere vil hurtigst muligt modtage et brev, hvor de informeres om, hvad det betyder for dem. Ledige og sygemeldte borgere er også velkomne til at kontakte jobcentret telefonisk.

Under hele coronatiden har jobcentret været i kontakt med mange virksomheder, og nu kan kontakten igen foregå fysisk, og der kan oprettes virksomhedspraktikker og løntilskudsjob ude i virksomhederne. 

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har anbefalet Byrådet at igangsætte en ekstraordinær indsats for, at flest mulige beholder deres job, og at de, der er ramt af ledighed, hurtigst muligt hjælpes i job igen eller i uddannelse. Den ekstraordinære indsats hedder Sønderborg i Arbejde.  Byrådet skal behandle sagen i aften.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen