God stemning på Sønderborg Byråds budgetseminar

Sønderborg Byråd har været samlet torsdag og fredag til budgetseminar på Sandbjerg Gods for at sætte rammerne for kommunens budget i 2021, og der er god stemning omkring processen.

– Der har været mange gode drøftelser, og for mig er det godt tegn på, at vi formentlig kan samle Byrådet bag en fælles budgetaftale. Så jeg er fortrøstningsfuld forud for de kommende forhandlinger, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen. 

For at kigge frem er man nogle gang nødt til at kigge bagud, og det har Byrådet brugt en del tid på under budgetseminariet. Byrådet har blandt andet kigget på alle de beslutninger, der er truffet de seneste år, men også de beslutninger, der er truffet i forbindelse med Covid-19. Det har givet et samlet overblik over blandt andet alle Sønderborg Kommunes anlægsinvesteringer. 

– Det har været vigtigt for alle byrådsmedlemmer, at vi har et samlet, fælles billede af, hvor meget vi faktisk har sat gang i og skal nå de kommende år. Også fordi det giver et ret stærkt billede af, hvor meget vi udvikler for fortsat at forblive en attraktiv kommune, siger Erik Lauritzen.

Derudover har Covid-19’s betydning for økonomien i Sønderborg Kommune været et emne på budgetseminariet. Det skyldes, at coronakrisens konsekvenser skaber stor usikkerhed i forhold til arbejdsmarkedet – ikke mindst hvordan jobsituationen fremover vil se ud, og hvordan det kan påvirke kommunens økonomi. 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen