Forurening har bredt sig til Augustenborg Fjord

Der opstod onsdag aften en brand på virksomheden Omnicon på Stødagervej i Sønderborg, der efterfølgende kom under kontrol.

I forbindelse med branden er der sket en forurening i den nærliggende Ulkebøldam, da oliesyre er kommet i slukningsvandet, det er endt i Ulkebøldam. Den ligger tæt på Augustenborg Fjord, hvor vandet fra dammen løber ud.
 
Den megen regn har gjort det meget svært at få kontrol over vandet, og selv om der er gjort en stor indsats for at stoppe forureningen ved at sætte flydespærre ud blandt ved udløbet fra Ulkebøldam og til Augustenborg Fjord, så er en lille del af forureningen fra Ulkebøldam nået ud i Augustenborg Fjord.
 
Syd- og Sønderjyllands Politi og Sønderborg Kommune skal på den baggrund anbefale borgerne, at de ind til videre ikke bader i fjorden.

Det er endnu for tidligt at sige mere om, hvor meget der er sluppet ud gennem afspærringerne. Myndighederne er ved at danne sig et overblik over, hvor kraftig forureningen er samt indsatsen i forhold til miljøgenopretning. Og myndighederne vil meddele yderligere hurtigst muligt.

Har man badet i fjorden siden branden, og oplever man symptomer på ubehag, opfordrer myndighederne til, at man søger egen læge.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen