Fem entreprenører er i udbudsfinalen på Logistik- og Servicecenteret

Fem entreprenører er i udbudsfinalen på Logistik- og Servicecenteret

Inden nytår vælger Sønderborg Kommune den entreprenør, der skal bygge kommunens nye Logistik- og Servicecenter på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg. Centeret kommer til at huse cirka 200 medarbejdere fra syv kommunale afdelinger.

Sønderborg Kommune har nu prækvalificeret fem entreprenører til den videre udbudsproces i forbindelse med Logistik- og Servicecenteret, der skal bygges på Ingolf Nielsens Vej.
 
Følgende fem totalentreprenører kan byde på opførelsen af Logistik- og Servicecenteret:
 
BASE Erhverv – Horsens
CC Contractor – Herning
Jørgen Friis Poulsen – Herning
Ommen & Chr. Johansen – Rødekro
Sønderborg Ingeniør og byggeforretning – Sønderborg
 
Kontrakten om opførelsen af Logistik- og Servicecenteret forventes underskrevet inden nytår efter endt udbudsproces. Logistik- og Servicecenteret kommer til at huse syv forskellige afdelinger med i alt cirka 200 medarbejdere. Det drejer sig om Vej og Park, Vintertjenesten, Brand & Redning, Service & Ejendomme, Hjælpemiddeldepotet, Rådhusservice og Transportkontoret.
                                                                                                                                                                                 
Formålet med det nye center er at opnå en optimeret drift og synergi i opgaveløsningen, som giver et økonomisk rationale. Det drejer sig blandt andet om optimering af administrative opgaver, bygningsdrift, fælles indkøb og maskinudnyttelse og optimering af diverse vagtordninger.
 
Fakta:
Tidsplan:
Kontrakten om opførelsen af Logistik- og Servicecenteret med totalentreprenør forventes underskrevet den 29. december 2020. Første spadestik forventes medio 2021, og planen er, at indflytning i centeret kan ske ultimo 2022.
 
Følgende afdelinger skal bo i Logistik- og Servicecenteret:
Vej og Park
Vintertjenesten
Brand & Redning
Service & Ejendomme
Hjælpemiddeldepotet
Rådhusservice
Transportkontoret

Kontaktinformation:

Bjarke Eriksen
Direktør for Teknik- og Miljø
tlf. 2790 5005

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top