Få styr på dine rejseplaner når Tour de France ruller i Sønderborg Kommune

Få styr på dine rejseplaner når Tour de France ruller i Sønderborg Kommune

Få styr på dine rejseplaner når Tour de France ruller i Sønderborg Kommune

KommuneNyheder - Få styr på dine rejseplaner når Tour de France ruller i Sønderborg Kommune

Trafikken bliver påvirket i store dele af Sønderborg Kommune, når tredje etape af Tour de France kommer til Sønderborg Kommune søndag den 3. juli 2022. Planlæg derfor allerede nu, hvordan du kommer godt af sted til fødselsdag, på ferie eller frem som tilskuer til cykelløbet den første weekend af juli.

Om mindre end fire måneder går startskuddet til verdens største cykelløb, Tour de France, og for første gang nogensinde sker det på dansk jord fra den 1. til 3. juli. Det er samtidig den første weekend i juli, som traditionelt er en af de største rejseweekender. Derfor er det vigtigt for alle trafikanter, at man allerede nu er opmærksom på, at der er stor risiko for kødannelser og tæt trafik langs hele Tour de France-ruten, herunder også i målkommunen Sønderborg den 3. juli.
 
Vejene omkring ruten bliver spærret, og det vil ikke være muligt at køre på eller krydse ruten i bil, når først der er spærret. Alle trafikanter, der skal til og fra begivenheder i kommunerne langs ruten, bør derfor planlægge rejseaktiviteter og forberede sig på et øget pres på veje, skinner og færger.
 
Det vil også være tilfældet for borgere og gæster i Sønderborg Kommune søndag den 3. juli, når tredje etape på 182 kilometer cykles fra Vejle til Sønderborg:
 

  • Trafikken i og omkring kommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg vil være påvirket i lange perioder søndag den 3. juli. Der må forventes særligt ekstra rejsetid og risiko for kødannelse i og omkring startbyen Vejle og målbyen Sønderborg.
  • Skal man ud at køre bil søndag, skal man afsætte ekstra god tid og orientere sig om trafikken på forhånd. 
  • Skal man til Billund Lufthavn søndag den 3. juli, skal man køre hjemmefra i ekstra god tid.

 
Se kort over ruten på letourcph.dk
 
Følg med i trafikken:
De danske myndigheder, trafikoperatører og lokale aktører oplyser om adgangen til etaperne hele vejen frem til, under og efter Tour-starten. Indsatsen skal samtidig være med til at mindske trængslen på vejene for folk, som skal uden om løbet.
 
Læs mere på Letourcph.dk
 
Læs mere på www.trafikinfo.dk
 
Læs mere på  Vejdirektoratet.dk/tourdefrance
 
FAKTA: Sådan forventes Tour de France at påvirke trafikken
 
Vejspærringer
Lokalt langs ruten kan man forvente spærringer af vejene i 4 til 12 timer på løbsdagene. I start- og målbyerne må man forvente lokale spærringer i længere tidsrum. På trafikinfo.dk vil der i løbet af april måned være opdateringer om spærringer langs og på ruten.
Sønderborg Kommune vil senere – når alle tidspunkter for afspærringer og lukninger af veje er godkendt – sende information ud i e-boks til borgere langs ruten.
 
Togtrafik og færger
DSB sætter længere tog ind og opfordrer kunderne til at rejse i god tid og købe retur- og pladsbilletter til rejsen.
 
Færgerne byder også på et alternativ, men det er en god idé at få sin billet bestilt i god tid og sørge for på selve rejsedagen at komme hjemmefra i god tid.

Kontaktinformation:

Lars Termansen Barsballe
Afdelingsleder Projekt og Anlæg
Tlf. 2790 8111

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen