Tirsdag 16. marts k. 19 holder Silkeborg Kommune et statusmøde via Facebook Live, hvor kommunen giver en tilbagemelding på justeringer i lokalplanen på baggrund af høringssvarene og samler op på de mest stillede spørgsmål, inden lokalplanen skal drøftes i byrådet 22. marts 2021.
Mødet bliver streamet på Silkeborg Kommunes Facebook, og man kan også se mødet på Balle Lokalråds facebookside og Midtjyllands Avis’ hjemmeside. Livestreamingen kommer desuden til at ligge på kommunens facebookside, så man kan se mødet på et senere tidspunkt.
Programmet for mødet ser således ud:
• Velkomst og indledning
• Hvad har høringssvarene ændret i forslaget til lokalplanen?
• Hvor mange og hvilke typer boliger bliver der mulighed for at bygge?
• Kan daginstitutionerne og Balleskolen rumme flere børn – både nu og i årene fremover?
• Hvordan bliver trafikforholdene i området?
• Opklarende spørgsmål fra kommunens Facebook-tråd.