Regeringen har torsdag 28. januar 2021 igen valgt at forlænge de nuværende restriktioner til og med 28. februar 2021.
Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet på 5 personer fastholdes, hjemmeundervisningen af skoleelever fortsætter, og liberale erhverv forsat skal holde lukket.
Se pjece med de samlede restriktioner her
Nedenfor ses en oversigt over, hvilken betydning det har på de forskellige områder i Nyborg Kommune.
Alle restriktioner er foreløbig gældende til og med 28. februar 2021.
Borgerservice
Borgerservice er lukket. Har du en akut henvendelse, kan du ringe til Borgerservice på tlf. 6333 8000.
Skole- og Kulturområdet
Grundskole, voksen- og ungdomsuddannelser
Alle elever i folkeskolerne samt kursister på ungdoms- og voksenuddannelser sendes som udgangspunkt hjem til fjernundervisning. Sårbare børn og unge undtages.
Sport og fritid
Steder, hvor der udøves idræts-, forenings-, og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder blandt andet idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre m.v.
Kultur
Kulturinstitutioner skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder blandt andet biblioteker, biografer, teatre, museer m.v.
Socialområdet
Café Danehof er lukket.
Der er fortsat besøgsrestriktioner på alle botilbud. Se hvilke her
Huset, Rusmiddelcenteret og Den Blå Cafe har åben som vanligt.
Sundheds- og Ældreområdet
- Genoptræning efter sygehusophold eller vedligeholdende træning fortsætter uændret, dog kan ukomplicerede forløb efter terapeutfaglig vurdering gennemføres virtuelt og ved selvtræningsprogram. Holdtræning med max 5 deltagere afholdes om muligt udendørs.
- Forebyggelsestilbud, herunder diætistvejledning, rygestopkurser, Sund i naturen afholdes ikke i perioden frem til 7. februar.
- Aktivcentre og demensklub lukkes. Det kan aftales, at deri stedet aflægges besøg i hjemmet.
- Caféer lukkes, men holdes åben for take-away.
- Forebyggende hjemmebesøg. Borgere der har aftalt tid i perioden kontaktes telefonisk. Ved behov kan der, efter en konkret individuel vurdering, aftales besøg.
- For hjemmepleje og sygepleje er der ingen ændringer
- For plejecentre og aflastningspladser er der ingen ændringer
Jobcenter
Jobcenteret er til rådighed i den almindelig åbningstid for at sikre, at de kan hjælpe, servicere og sagsbehandle, som de plejer. Dog afholdes alle samtaler som udgangspunkt telefonisk.
Administrationen
Nyborg Kommunes administrationen arbejder som udgangspunkt hjemme, men kan kontaktes via mail eller telefonisk.
CORONA HOTLINE
Har du spørgsmål om Covid-19 eller behov for råd og vejledning, kan du kontakte kommunens corona-hotline på tlf. 6333 7030.
Hotline betjenes af sygeplejersker og har åben på alle hverdage kl. 9-15.
Vi henviser desuden til hjemmesiden: coronasmitte.dk, hvor myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 ligesom der kan findes svar på de hyppigst stillede spørgsmål.
Det er tillige muligt at kontakte myndighedernes fælles hotline på tlf. 7020 0233.
Vi anbefaler desuden, at du downloader app´en smittestop.dk for mulig smittesporing.