Som supplement til kvikteststedet på Bastionen øges testkapaciteten de kommende to søndage, hvor det også vil være muligt at få foretaget en kviktest (podning i næsen) i Tennishallen, Storebæltevej 13 i Nyborg.
Åbningstider:
Søndag 18. april kl. 10-20
Søndag 25. april kl. 10-20
Samtidig udvides åbningstiden om søndagen på Bastionen, så de også holder åbent i tidsrummet kl. 10-20.
For at undgå kø anbefaler CareLink, at du – så vidt det er muligt – IKKE lader dig teste på hverdage mellem kl. 15-17 og om søndagen. Til gengæld er lørdag en god dag, hvor der ikke er nær så stort pres på teststederne.
Borgere over 12 år kan blive testet. Børn mellem 12-15 år skal være i følge med en forældre eller værge. Der er INGEN tidsbestilling. Der testes i næsen, med de nye test, og du får svar på din test inden for 15 minutter. Husk at bære mundbind eller visir og at medbringe dit sygesikringskort.