Byens Bedste 2021 – Nyborg Kommune

Årets hyldest-kampagne til vores lokale handels- og kulturliv sættes nu i gang.

Byens Bedste Nyborg 2021 foregår ikke kun i Nyborg by, men er for hele kommunen. Det er LokalAvisen Nyborg, der står bag. Startskuddet til det første Byens Bedste i Nyborg er netop lydt i denne uge, og allerede fra 30. august 2021 åbnes der op for, at folk kan indstille deres favoritter i de forskellige kategorier. 

Det er op til læserne at bestemme, hvilke butikker, virksomheder og kulturtilbud, der skal indstilles som kandidater. Ligesom det er læserne, der afgør, hvem der i sidste ende skal vinde prisen i en eller flere af de i alt 10 kategorier.

De 10 kategorier er: bedste frisør, bedste spiseoplevelse, bedste take away, bedste sundhed og velvære, bedste tøj til ham og hende, bedste service, bedste specialforretning, bedste kultur og underholdning, bedste shopping til hjemmet og bedste håndværker.

Det hele kulminerer med et stort awardshow 3. november 2021 på Bastionen i Nyborg, hvor Jacob Riising er konferencier, mens blandt andre Sko/Torp står for underholdningen.

Læs meget mere om Byens Bedste i Lokalavisen Nyborg, på avisens hjemmeside eller på Facebooksiden Vores Nyborg. 

LokalAvisen Nyborgs hjemmeside

LokalAvisen Nyborgs Facebook

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top