Nyhed om teststeder

Nyhed om teststeder

Hyppig test er vigtig for at bryde smittekæder og opspore nære kontakter. I uge 9 er der en række muligheder for at blive testet i Norddjurs Kommune.

Se oversigten herunder. Hold dig også opdateret direkte hos regionen via oversigten her

Husk altid mundbind og sundhedskort.

Læs mere om test og hvornår det er en god ide at blive testet hos Sundhedsstyrelsen.

GRENAA

Østerbrogade 21 i den tidligere Netto-bygning (PCR-test i halsen): Åbningstider: Alle ugens dage kl. 09.00-16.00. Regionen står for opgaven. Med tidsbestilling. 

Østre Hallen, Grenaa, Skolebakken 20A. (kviktest i næsen). Kl. 14.00-19.00 alle ugens dage fra tirsdag den 2. marts. Uden tidsbestilling. Falck står for opgaven.

AUNING

Auning, idrætscentret på Sdr. Fælledvej 5C (kviktest i næsen). Åbningstider kl. 14.00-19.00 på alle hverdage, weekends fra 11-16. Uden tidsbestilling. Falck står for opgaven.

ØRUM

Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43, Ørum (kviktest i næsen). Åbningstider mandag og torsdag kl. 09.00-12.30 fra torsdag den 4. marts. Uden tidsbestilling. Falck står for opgaven.

ØRSTED

Ørsted børneby, skole og dagtilbud, Rougsøvej 168 (kviktest i næsen). Åbningstider fredag kl. 09.00-12.30. Uden tidsbestilling. Falck står for opgaven. 

Læs mere i pressemeddelelse fra Region Midtjylland fra den 26. februar 2021

PRESSEMEDDELELSE

Maksimalt 20 km til nærmeste coronatest

Fra mandag bliver der maksimalt 20 km til nærmeste coronatest i Region Midtjylland, men langt de fleste kan indenfor væsentligt kortere afstand vælge mellem PCR-test (halsen) og hurtigtest (næsen).

Et fintmasket net af testtilbud spiller en afgørende rolle i regeringens beslutning om en gradvis genåbning af dele af landet, herunder store dele af Region Midtjylland.

Ved siden af eksisterende testtilbud åbner Region Midtjylland fra mandag yderligere 21 teststeder. En del vil have åbent dagligt, mens andre mindre teststeder har åbent nogle dage om ugen i kortere tidsrum, så det er muligt lokalt at blive testet to gange om ugen.

– Test er en forudsætning for genåbning af butikker, ligesom den baner vej for, at blandt andre folkeskolernes afgangsklasser og eleverne i ungdomsuddannelsernes afgangsklasser atter kan møde ind til undervisning. Derfor sætter vi alle sejl til for at sikre, at hverken afstand eller foretrukken testtype bliver en hindring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Der er indsat ekstra testkapacitet i weekenden.

To test om ugen

I større byer har teststederne faste åbningstider og hver dag, så der kan man selv bestemme, hvilke dage man vil testes.

I tyndere befolkede områder holder teststederne fremover åbent to gange om ugen, så alle kan blive testet med jævne mellemrum.

Der er nu 73 muligheder for at blive coronatestet i Region Midtjylland. Se oversigten over samtlige teststeder på www.corona.rm.dk

Mere behagelig næsetest

I den kommende uge ventes Falck, der for tiden står for hurtigtest i Region Midtjylland, at gå over til en ny mere behagelig type test. Den nye hurtigtest skal modsat den gamle kun få cm op i næsen.

– Vi har nok en fornemmelse af, at ubehaget ved mødet med de lange vatpinde har afholdt nogle fra at tage en hurtigtest, og den forhindring håber vi nu bliver ryddet af vejen, siger Anders Kühnau.

Hurtigtest i weekenden

Hvis der er brug for testsvar inden mandag morgen, bør PCR-test være foretaget senest lørdag, mens hurtigtesten bør foretages senest søndag.

Bemærk, at der på grund af stor interesse kun ganske få ledige PCR-tider (hals) tilbage. Evt. ledige tider fremgår af www.coronaprover.dk.

Region Midtjylland har samlet oplysninger om bl.a. test, teststeder og åbningstider på www.corona.rm.dk Siden bliver løbende opdateret.

Nyhedsdato: 28.02.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen