Inspiration til at holde demens fra døren

Inspiration til at holde demens fra døren

Norddjurs Kommune og DGI afholder den 10. maj inspirationseftermiddag og -aften med fokus på, hvad foreningslivet og ældre selv kan gøre for at forebygge demens og udskyde tab af funktioner.

Demens er en folkesygdom, og risikoen for at blive ramt af demens stiger i takt med vi bliver ældre, så det er vigtigt at sætte ind over for og være opmærksom på det, at man selv kan gøre.

Foreningsliv og træning kan i høj grad være med til at forebygge, men også at fastholde funktioner, hvis du er ramt af demens. Demens består af 200 forskellige sygdomme. Nogle af dem kan forebygges ved hjælp af KRAM faktorerne, som er kost, % rygning, minimal indtagelse af alkohol samt motion.

Derfor inviterer Norddjurs Kommune til fem timers inspiration med “Træning for krop og hjerne”. Aftenens store navn er læge og aldringsforsker Henning Kirk, som har lavet utallige velskrevne udgivelser og foredrag om hjerne og aldring. Inden da er der både træningssession, oplæg om demens, lækker aftensmad og alle er velkommen.

Demens opdages først af andre

Demens påvirker evnen til at tænke, kommunikere og selve ens personlighed. Og da det ofte giver nedsat dømmekraft og selvindsigt hos den ramte person, er det typisk de pårørende eller andre, som først opdager sygdommen.

“Det er meget vigtigt at opfordre til at gå til læge, hvis man ser forandringer såsom hukommelsesproblemer eller ændret adfærd. Måske det er demens, og måske det ikke er demens. Uanset hvad, er den rette indsats nødvendig så hurtig som mulig.”

Det opråb kommer fra Helle Thomsen, leder af demensindsatsen i Norddjurs Kommune. Hun forklarer videre, at arrangementet den 10. maj sætter fokus på motion. For 17-25% af de sygdomme, som giver demens, kan forebygges med fysisk aktivitet – og det virker også gavnligt hvis demensen har ramt:

“Alle med demenssygdomme har gavn af motion for både krop og hjerne for at holde sig i form og fastholde funktioner, så lang tid som mulig – og det gælder i øvrigt for alle mennesker,” afslutter Helle Thomsen.

Fakta om arrangementet

Inspirationsarrangementet tirsdag den 10. maj varer fra kl. 16-21, og holdes i Ørum Aktiv Center. Deltagelse er gratis og med demens-goodiebag til alle, man skal dog senest tilmelde sig 5. maj ved at sende mail til nbzs@norddjurs.dk

Arrangementet er en del af DGI Østjyllands projekt om demensvenlige idrætsforeninger i Randers og Norddjurs Kommune. Her er målet at gøre det lettere for mennesker med demens at være fysisk og socialt aktive i en forening, og hjælpe med en tidlig opsporing af demens gennem foreningslivet. Arrangørerne håber derfor at mange fra foreningslivet vil deltage denne aften.

Aftenen er ligeledes en del af Norddjurs Kommune “Bevæg dig for livet” program.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Malene Bach, DGI Østjylland
malene.bach@dgi.dk
24 94 14 66

Nina Balling Zacher Sørensen, Fritidskonsulent Norddjurs Kommune
NBZS@NORDDJURS.DK
21 37 55 98

Helle Thomsen, plejecenterleder og leder af Norddjurs Kommunes demensindsats
ht@norddjurs.dk
89 59 24 12

Nyhedsdato: 05.04.2022

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen