Hold fast, hold ud og hold sammen – på afstand

Corona er stadig en faktor i vores samfund, og i disse dage og uger sker opblussen mange steder, også her i Norddjurs, hvor der henover den seneste uge er 9 nye bekræftede tilfælde af smitte.

Det er måske ikke så mange, men husk, at vi i flere uger henover sommeren havde et meget, meget lavt smittetryk.

Det er nu, det gælder. Lad os fortsat hjælpe hinanden med at forebygge smitten, så Norddjurs bliver ved med at være en sikker kommune at bo i og besøge.

Hver af os kan gøre en stor forskel ved at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vise omtanke overfor andre. Fra på lørdag er mundbind obligatorisk i al kollektiv trafik i Danmark – brug det gerne allerede nu for din egen og andres skyld.

Mundbind kan ikke stå alene – så husk afstand, sprit, rengøring, øget hygiejne, nys og host i ærmet.

På coronasmitte.dk opdateres der løbende med anbefalingerne, og her kan man også finde plakater med gode råd og vejledninger – både på dansk og oversat til en række andre sprog.

Nyhedsdato: 18.08.2020

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top