Haven i havet: Elever fra Glesborg Skole var havbønder for en dag

Haven i havet: Elever fra Glesborg Skole var havbønder for en dag

Pressemeddelelse fra Kattegatcentret

Elever dyrkede blå afgrøder i Kattegatcentret

Tirsdag den 22. marts skulle 20 skoleelever fra Glesborg Skole være havbønder for en dag og arbejde i Kattegatcentrets martime nyttehave, som en del af et nye, nationale undervisningsprogram ”Haven i havet”. 

Hvordan dyrker man marine afgrøder som muslinger, østers og tang – og hvordan kan arbejdet i havhaven bidrage positivt til at løse tre af tidens store kriser: Fødevarekrisen, biodiversitetskrisen og klimakrisen?

Det skulle elever i Kattegatcentret undersøge, i det nye, nationale undervisningsprogram ”Haven i havet”, som havde premiere tirsdag den 22. marts. Her skulle elever fra 7. klasse på Glesborg Skole nemlig som de allerførste elever være havbønder for en dag og undervises i at dyrke blå afgrøder i Kattegatcentrets maritime nyttehave.

Havhave skal bidrage til at løse tre af tidens store kriser

Udover det praktiske arbejde som havbonde, skal besøget i den maritime nyttehave også danne grundlag for diskussioner og refleksioner, der knytter sig til de bæredygtighedsdilemmaer, vores madvaner og fødevareproduktion er omgærdet med.

Undervisningsprogrammet ”Haven i havet” er udviklet af den selvejende institution Havhøst sammen DPU ved Aarhus Universitet, Kattegatcentret og otte andre formidlingsinstitutioner fordelt over hele landet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

Læs mere om “Haven i havet” her: 

Nyhedsdato: 24.03.2022

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen