Arbejdsgruppe giver nyt liv til institution i Ålsrode

I sidste weekend blev Børnehuset Solstrålens (tidligere Møllehaven) udvendige faciliteter shinet op.

En arbejdsgruppe med både forældre, en dagplejer og medarbejdere fra institutionen havde arrangeret en forældrearbejdsdag, hvor der både blev malet, beskåret træer og lavet plantekasser.

Det er bare en af de aktiviteter, som arbejdsgruppen har sat i værk i løbet af det seneste halve år. Alle sammen med det formål at skabe mere opmærksom omkring Børnehuset Solstrålen og forhåbentligt får endnu flere forældre til at vælge denne institution til deres børn.

Nyt navn og fokus på alle mulighederne

”Vi har valgt at ændre navnet på børnehuset til Børnehuset Solstrålen, da navnet Solstrålen signalerer lige præcis det, som vi synes institutionen er – et sted med højt til loftet, masser af smil og et godt sted for børn at være og udvikle sig” fortæller Steffen Gindesgaard, formand for arbejdsgruppen.

For arbejdsgruppen har det også været vigtigt at sætte fokus på alle de ting, som en lille institution på landet med plads til 24 børn kan tilbyde både børn og forældre.

”Herude er vi tæt på markerne, og kan følge med i landmandens arbejde. Vi ser dyrene løbe hen over markerne og plukker jordbær ved en lokal landmand. Børnehuset Solstrålen har adgang til mange og store lokaler, så der er altid masser af muligheder for forskellige værksteder og aktiviteter i både institutionens egne lokaler og i gymnastiksalen” uddyber Steffen.

Et flot arbejde af arbejdsgruppen

Børnehuset Solstrålen er en del af Område Grenaa, og her er der også stor respekt for det arbejde, som arbejdsgruppen laver.

”Vi er både stolte og glade for, det arbejde som vores medarbejdere og forældrene i Solstrålen laver, og de formår at få spredt det gode budskab om Solstrålen ud til andre forældre i lokalområdet. ” udtaler Lise Svane, Områdeleder i Område Grenaa.

For yderlige informationer kontakt da:

Steffen Gindesgaard, formand arbejdsgruppen i Børnehuset Solstrålen, tlf. 21 93 27 81

Antonio Silva Dias, afdelingsleder for Børnehuset Solstrålen, tlf. 29 13 15 03

Nyhedsdato: 28.06.2021

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top