Udbud af opsætning og drift af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunal vej

Teknik og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune ønsker at indhente tilbud på opsætning, drift og vedligehold af ladestandere på offentlig vej i henhold til AFI-loven (Lov 2022-04-04 nr. 412 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport). Ladestanderne skal være normalladere (22 kW).

Udbuddet omfatter ca. 1000 elbilspladser svarende til ca. 500 ladestandere, fordelt på 12 delaftaler. Aftalerne løber i 10 år. En tilbudsgiver kan som udgangspunkt højest tildeles 4 delaftaler.

Tildelingen af kontrakterne vil ske på baggrund af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor Ordregiver samlet højest kan give 1.000 point, med underkriterierne “Pris” (200 point), “Etableringstid” (150 point), “Ad hoc-priser” (300 point), “Grøn strøm” (200 point) og “Grønne køretøjer og entreprenørmaskiner” (150 point). Se udbudsbetingelserne for uddybelse.

Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link. Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top