Københavns Kommune ønsker at indhente tilbud med henblik på salg af kommunens sorteringsanlæg. Anlægget blev etableret i 2017 og har siden da stået på Amager RessourceCenters (ARC) arealer.
Sorteringsanlægget er blevet benyttet til testsorteringer af hovedsageligt husstandsindsamlet plastaffald.
Sorteringsanlægget består af flere moduler, bl.a. en NIR-scanner, en wind-shifter, overbåndsmagnet, hvirvelstrømsmagnet (eddy current) samt transportbånd.
Nedtagning af anlæg er mulig fra start november 2024, og anlægget skal være nedtaget og kørt bort fra ARC’s arealer senest 31 december 2024.
Anlægget skal opstilles og anvendes i Danmark, og den videre brug af anlægget skal overholde gældende miljøgodkendelser.
I tilbuddet skal prisen for nedtagning og transport af anlægget væk fra ARC’s arealer indregnes.
Det skal tilbuddet indeholde:
- Samlet tilbudspris inklusiv alle omkostninger for nedtagning og transport
- CVR-nummer, adresse samt P-nummer for virksomheden, hvor anlægget vil blive opstillet
- Beskrivelse af, hvad anlægget skal benyttes til
- Tidsplan for nedtagning af anlæg
Vurdering af tilbud
Hvert tilbud vil blive underlagt en samlet vurdering af hele tilbudsbeskrivelsen og -prisen.
I vurderingen vil der blive lagt særlig vægt på, hvor stor en andel af anlægget, der vil blive genbrugt, samt beskrivelsen af behandlingen og genanvendelsen af de dele af anlægget, der ikke vil blive genbrugt.