Parktræf skal tegne linjerne for fremtidens Vigerslevpark og Harrestrup Å

Harrestrup Å og Vigerslevparken skal skybrudssikres, og naturen i området skal forbedres. Interesserede kan give input på parktræf 12. sept.

Der er fuld fart på skybrudssikringen af København og Hvidovre, og nu er turen kommet til Vigerslevparken og Harrestrup Å. Skybrudsprojektet har fokus på at håndtere vand fra skybrud ved at udvide åens kapacitet og etablere mulighed for kontrollerede oversvømmelser i parken. Samtidig ønsker Københavns Kommune, at parkens natur og rekreative områder forbedres gennem et naturgenopretningsprojekt i og omkring åen.

Det samlede projekt koordineres med Udviklingsplanen for Vigerslevparken, som er under udarbejdelse. Til parktræf i Vigerslevparken lørdag den 12. september ønsker kommunen nu borgernes input til Vigerslevparkens udvikling.
 

Program for parktræf og markedsplads

Parktræffet den 12. september starter med to vandringer, hvor man kan høre om fredningen af parken og om parkbrugerrådet. Københavns Kommune og parkbrugerrådet er interesseret i at høre, om parkens brugere og lokale borgere har forslag til parkens fremtid, som kan indgå i udviklingsplanen.

  • Den første vandring dækker den nordlige del af parken fra klokken 10:00-11:30.
    Vi mødes ved indgangen til Vigerslevparken ud for Mellemleddet.
     
  • Den anden vandring dækker den sydlige del af parken fra kl. 12:00-13:30.
    Vi mødes syd for Folehavens nye cykelbro.

Efterfølgende vil interesserede kunne besøge markedspladsen, som åbner syd for Folehavens nye cykelbro klokken 13:30.

På markedspladsen kan man

  • Høre om anlægsprojektet i parken
  • Møde Områdefornyelse Folehavekvarteret
  • Udforske livet i parken ved at gå på jagt efter planter, insekter og andre smådyr
  • Lære om skybrud i børnehøjde
  • Få en kop kaffe og en vaffel

Parktræf og markedsplads slutter klokken 16.00.
 

Corona-retningslinjer

Vi følger naturligvis gældende retningslinjer ift. covid-19, herunder begrænsninger for forsamlinger, og sørger for håndsprit.
Bliv hjemme, hvis du oplever symptomer, og hjælp med at holde passende afstand til hinanden.
 

Projektet starter i 2022

Anlægsprojektet forventes at gå i jorden i 2022. Projektområdet omfatter Vigerslevparken inklusive Harrestrup Å fra banen ved Hvidovre Station i nord til Kalveboderne i syd.

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top