Iværksættere søges til Testlaboratoriet på Sydhavn Genbrugscenter The Testlab is looking for entrepreneurs to Sydhavn Genbrugscenter

Sydhavn Genbrugscenter er ikke bare en almindelig genbrugsstation.

Vi ligger for enden af Bådehavnsgade, lige ved siden af Tippen og her driver Københavns kommune en stor, flot genbrugsbutik med salg af indleveret genbrug.

Vi har rummelige værkstedsfaciliteter til rådighed for innovative iværksættere, der arbejder med genbrugstræ- og tekstil.

Dette kalder vi Testlaboratoriet, og her er der en fremragende mulighed for at teste og undersøge nye muligheder med genbrug.

Vi tilbyder

  • 135m2 stort træværksted med professionel maskinpark og tilknyttet værkstedsansvarlig
  • Sy-værksted med overlockere, industrisymaskiner og tilskærebord
  • Værkstedsadgang døgnet rundt
  • Adgang til materialeindkøb af genbrugsmaterialer i butikkens åbningstid
  • Internet, køkkenfaciliteter, plads til computerarbejde
  • Afgrænset lagerplads
  • 3 kontrakttyper: 10-20 timer ugentligt, 20+ timer ugentligt og tidsbegrænset projektkontrakt (op til 3mdr)

Vi forventer

  • Du er klar til at indgå i optag i 6 mdr. forventeligt fra d. 15. januar 2023 med mulighed for forlængelse. Der er ledige pladser i træværkstedet og i sy-værkstedet og derudover er vi åbne for at optage dig, der arbejder med andre gode, nytænkende genbrugs-idèer
  • Der er fri brug af værkstedet; du betaler ved at afholde workshops målrettet københavnerne med fokus på genbrug & genanvendelse. Antallet af workshops afhænger af kontrakttype. Derudover skal du afhængig af kontrakttype levere 2-4 timer / måned f.eks. med at reparere og klargøre møbler til salg el.lign.
  • Hvis du søger optag i vores træværksted, skal du påregne udgifter til sikkerhedskursus og til maskinkørekort
  • Du er klar til at tage del i et ansvarligt fællesskab med sparring, fælles rengøring og godt humør
  • Din ansøgning skal indeholde en konkretisering af din idè, en kortlægning af, hvor langt du er i projektet, dit mål med at blive medlem af Testlaboratoriet og hvilken af de 3 kontrakttyper du er interesseret i.

Når vi udvælger nye iværksættere til Testlaboratoriet, lægger vi bl.a. vægt på, at projekterne har potentiale til at omdanne store mængder affald til nye produkter.

Vi ser også gerne et stærkt engagement, og ansøgere, der har lyst og mulighed for at lægge så mange timer som muligt.

Vil du være en del af Testlaboratoriet? Læse mere om os her

Ansøgninger sendes til projektleder Mette Hagedorn 

Ansøgningsfrist er 30. dec.

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top