TMF annoncerer hermed udbuddet vedr. opgaven: Fælledparkprojekterne.
Opgaven Fælledparkprojekterne udbydes i rådgiverudbud som offentligt udbud med forventet kontraktindgåelse i december 2021.
Projekterne består af 3 individuelle skybrudsprojekter; Frederik V’s Vej (NO5), Fælledparken (NO6) og Øster Allé (NO7), som har til formål at sikre mod skybrud i lokalområdet. Projekterne består i at etablere overfladiske afløbstekniske løsninger, til afledning af skybrudsvand fra Frederik V’s Vej og Øster Allé til Fælledparken. I Fælledparken skal der ske en terrænbearbejdning, som gør det muligt at forsinke skybrudsvand i parken. Projekterne afvikles som skybrudsprojekter ved finansiering og regler gældende for medfinansieringsprojekter. I alt skal projekterne håndtere 6.850 m3 skybrudsvand.
Projekterne skal koordineres, projekteres og anlægges med forventet ibrugtagning ultimo 2025.
Tilbudsfrist
Tilbuddet skal være uploadet senest mandag den 15.11.2021, kl. 12.00.