Almene ungdomsboliger på vej i Teaterhaven

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om man vil yde tilskud til almene ungdomsboliger i det kommende byggeri i Teaterhaven på Østerbro.

60 boliger på mellem ca. 33 og 49 m2 kan skyde op som en del af det private byggeri, hvis politikerne giver grønt lys til at støtte projektet. 

Almene ungdomsboliger er en eftertragtet vare i København, og der er gennem de senere år løbende sat penge af i de kommunale budgetter til at støtte opførslen byggerier i København. Og nu kan et nyt byggeri på Østerbro måske snart se dagens lys. Mandag skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om man ønsker at støtte opførelsen af 60 almene ungdomsboliger som en del af Teaterhaven på Østre Gasværksgrunden på Østerbro.  

Beboerne vil blandt andet have fri adgang til flere tagterrasser og en åben gårdhave på første sal. Projektet består af cirka 240 ungdomsboliger, hvoraf 60 altså er almene ungdomsboliger. Bebyggelsen vil blive udformet som en hestesko i syv etager, og størstedelen af boligerne indrettes med et lille køkken med spiseplads samt et større sove- og opholdsrum med siddekarnap. 12 lejligheder bliver på 33 m2. Den kommunale støtte stammer fra en pulje til almen grundkapital fra 2015 og er på 7,291 mio. kr.

Teaterhaven kommer til at ligge stationsnært med en metro inden for 600 meter og mindre end 4 km fra Rådhuspladsen. Se sagen, som Teknik- og Miljøudvalget skal behandle mandag d. 24. august.

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top