Tilmeld dig til informationsmøde om bredbåndspuljen


Energistyrelsen inviterer til informationsmøder om bredbåndspuljen. De første møder afholdes allerede i næste uge (uge 25).

Det er nu, du skal i gang med at forberede et lokalt bredbåndsprojekt, hvis du skal søge om tilskud fra bredbåndspuljen i 2020. Der er 100 mio. kr. i puljen. Ansøgningsrunden åbnede den 29. maj, og der er ansøgningsfrist den 26. oktober 2020.

Der kan søges om tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder, hvor bredbåndsdækningen er meget dårlig. For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have mulighed for at få bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der må ikke være udsigt til, at der vil komme bedre bredbånd på kommercielle vilkår inden tre år.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser til de enkelte møder. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig, inden du møder op. Send en mail til tele@ens.dk med oplysning om, hvem du er, og hvilket møde du gerne vil deltage i. Møderne vil blive afviklet i overensstemmelse med retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

Det nærmeste møde, for borgere i Kalundborg Kommune, er nedenstående:

Dato: Onsdag den 17. juni, kl. 16-18

Sted: Slagelse Kommune, Auditoriet, Torvegade 15, 4200 Slagelse

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 16. juni 2020

Du finder information om bredbåndspuljen på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/bredbaandspulje

Se den originale nyhed fra Kalundborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top