Seks millioner kroner til ny asfalt

Asfalt, asfaltmaskine, Holmeagervej

Kontakt

Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening

Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 97 97
Send digital post

Seks millioner kroner til ny asfalt

Asfaltmaskinerne får travlt på Greve Kommunes veje det næste stykke tid. Kommunen har netop underskrevet en kontrakt på seks millioner kroner til vedligeholdelse af en række offentlige veje.

Der kommer til at dufte af tjære og nylagt asfalt flere steder i Greve Kommune i 2020. Kommunen har netop underskrevet en kontrakt med Munck Asfalt A/S om at udskifte asfalt og reparere huller på større vejstræk for seks millioner kroner.

“Med ophævelsen af anlægsloftet har vi fået mulighed for at fremrykke en række stærkt tiltrængte renoveringer af blandt andet skoler, daginstitutioner, broer og veje”, siger borgmester Pernille Beckmann og fortsætter: 

“Det skaber ikke bare mærkbare forbedringer for borgerne, det er også med til at give økonomien et tiltrængt løft under coronakrisen”.

Veje i flere områder
Det er veje i flere områder af kommunen, der får besøg af asfaltmaskinerne.

Det drejer sig blandt andet om Tjærebyvej og Nørregade i Tune, Hastrupvejen og Sognevejen ved Karlslunde, Kildebrøndevej og Mosede Parkvej.

Se kort over veje, der får besøg af asfaltmaskinerne: Asfaltreparationer i Greve Kommune

Penge fra to bevillinger
Der bliver i alt istandsat veje for seks millioner kroner. Pengene stammer fra to bevillinger.

I december 2019 besluttede Greve Byråd at afsætte 4,3 millioner kroner til istandsættelse af asfalt på kommunens veje, og i maj 2020 blev der yderligere afsat 1,7 millioner kroner til en asfaltpulje.

Færdig inden vinter
Udbuddet blev vundet af Munck Asfalt A/S, og kontrakten er nu underskrevet.

Asfaltmaskinerne går i gang over de næste par måneder, da de gerne skal være færdige, inden det bliver for koldt.

Asfaltarbejdet kan følges på kommunens hjemmeside.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen