Mosedeskolen står over for en omfattende renovering

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skoler

Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 97 97

Mosedeskolen står over for en omfattende renovering

Greve Kommune har opdaget råd og fugt i en af Mosedeskolens bygninger.

Bygningsfolk har i forbindelse med udskiftning af et tag på den del af Mosedeskolen, hvor indskolingen har lokaler, fundet råd og fugt i bygningens bærende konstruktion. Det betyder, at bygningen ikke længere kan bruges, før der er rettet op på skaderne. Ifølge eksperter har skaderne ikke haft betydning for indeklimaet.

“Jeg må først og fremmest sige, at jeg er glad for, at vi har opdaget problemet i tide, så vi nu kan tage hånd om det. Børnenes sikkerhed er det vigtigste, og de skal under ingen omstændigheder opholde sig i sådan en bygning”, siger borgmester Pernille Beckmann.

“Men jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi nu bliver nødt til at finde penge til en uventet renovering. For vi har i forvejen et stort pres på vores budget for anlægsområdet”, afslutter hun.

Mosedeskolen vil nu foretage nogle rokeringer af klasser, så alle har et klasselokale at være i efter sommerferien. For en del af eleverne i indskolingen betyder det, at de for en periode skal være i nogle andre lokaler end dem, de er vant til.

De berørte elever og forældre er blevet orienteret om ændringerne via forældreintra. Den konkrete plan vil først blive meldt ud i ugen op til børnenes skolestart.

Greve Kommune ved endnu ikke, hvordan der skal rettes op på skaderne, eller hvor meget det vil koste. Men kommunen arbejder på højtryk sammen med sagkyndige bygningsfolk for at lægge en langtidsholdbar plan.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top