Greveborgernes sundhed kommer under luppen

Sundhedsundersøgelse

Greveborgernes sundhed kommer under luppen

2000 Greveborgere modtog i fredags et spørgeskema om sundhed i forbindelse med regionernes store sundhedsundersøgelse ”Hvordan har du det?”.

Hvordan er Greveborgernes opfattelse af egen sundhed? Det vil Greve Kommune og Region Sjælland gerne finde ud af, og derfor har 2000 af kommunens borgere over 16 år nu fået tilsendt et spørgeskema om sundhed, sygdom og trivsel. Spørgeskemaet er en del af Danmarks største sundhedsundersøgelse, som regionerne laver hvert fjerde år.

Sundhedstiltag

Svarene fra undersøgelsen bliver blandt andet brugt til sundhedsfremmende og forbyggende tiltag i kommunen og regionen.

”Undersøgelsen giver os værdifuld viden om borgernes helbred, så vi kan sætte ind med de rigtige tiltag og hjælpe borgerne der, hvor de har brug for hjælp. Derfor vil jeg gerne opfordre de udvalgte borgere til at huske at svare på spørgeskemaet, så vi kan få en høj svarprocent og et solidt grundlag for fremtidige tiltag”, siger formanden for Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalget i Greve Kommune, Liselott Blixt.

Tidligere tiltag

Den seneste undersøgelse i 2017 viste blandt andet, at flere Greveborgere havde problemer med overvægt, og at mange unge havde et dårligt mentalt helbred. Derfor valgte Greve Kommune blandt andet at oprette et tilbud til overvægtige borgere med fokus på vægttab, kostændring og motion, samt et samarbejde med Arenaskolen med fokus på at styrke elevernes trivsel.

De danske regioner har i alt sendt spørgeskemaerne til 300.000 danskere. I Greve har 2000 tilfældigt udtrukne Greveborgere over 16 år fået spørgeskemaet tilsendt af Region Sjælland. Borgene modtager spørgeskemaerne i e-Boks eller med posten, hvis de er fritaget fra elektronisk post.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen