Greve Strandlaug er klar til at bekæmpe fedtemøg

Greve Kommune har udviklet flere nye metoder til at holde stranden ren. Det nyoprettede Greve Strandlaug med lokale borgere vil også bidrage med viden og ideer.

Greve Strandlaug er klar til at bekæmpe fedtemøg

Greve Kommune får en helt ny makker i kampen mod fedtemøg og tang på stranden. Den nye makker er Greve Strandlaug med syv lokale borgere i bestyrelsen.

Greve Strandlaug har holdt stiftende generalforsamling, og syv lokale borgere har sagt ja til at sidde i bestyrelsen. Det nyoprettede strandlaug skal arbejde tæt sammen med Greve Kommune om at holde stranden ren for tang og fedtemøg.

”Jeg er meget engageret i vores strand, og jeg vil meget gerne arbejde for, at stranden er ren og indbydende året rundt,” siger Strandlaugets formand Rigge Nørmark.

Sparringspartner for kommunen

Strandlauget bliver en vigtig sparringspartner for Greve Kommune, når indsatsen mod tang og fedtemøg skal evalueres og forbedres i de kommende år.

Strandlauget er organiseret som en privat forening på linje med en grundejerforening – dog uden økonomi. Den står Greve Kommune fortsat for.

Borgmester Pernille Beckmann glæder sig over det nye strandlaug:

”Jeg har længe arbejdet for at få skabte et stærkt samarbejde mellem kommunen og borgerne om vores strand. Nu glæder jeg mig til at se, hvad det nye strandlaug kan udrette,” siger hun.

Medlemmerne fra strandlauget

Ud over formand Rigge Nørmark, som er repræsentant for Foreningen Køge Bugt Naturstrand, er følgende borgere valgt ind i Greve Strandlaug:

• Allan Jensen fra Vejlauget Birgitsvej
• Jan Schmidt fra Asgersvej Vejlaug
• Ivan B. Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening Greve
• Henrik Kjeldskov fra G/F Strandkrogen
• Peter Greve fra Fyrrelys Alle Vejlaug
• Annette Axel fra G/F Iriskvej

På byrådsmødet i december skal politikerne godkende Greve Strandlaugs vedtægter, og derefter kan det nye samarbejde begynde.

 

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top