Byrådsmøde rykker ud i virkeligheden

Gic

Byrådsmødet på mandag bliver afholdt i Greve Idrætscenter

Byrådsmøde rykker ud i virkeligheden

I denne måned mødes politikerne fysisk til byrådsmøde i Greve Idrætscenter.

Efter flere virtuelle byrådsmøder mødes Greve Kommunes byråd igen til et rigtigt fysisk møde ude i virkeligheden.

Mødet den 22. marts klokken 19.00 bliver nemlig holdt i Greve Idrætscenter, hvor der er god plads til både politikere og tilhørere.

“Det er vigtigt at mødes fysisk, når man skal samarbejde, og derfor har jeg i nogen tid overvejet, hvordan vi i byrådet kan mødes uden at gå på kompromis med restriktioner og krav om afstand. Det kan vi i Greve Idrætscenter,” siger borgmester Pernille Beckmann.

Hun håber samtidig, at flere borgere vil få lyst til at overvære mødet, når det sker i en hal, som de i forvejen kender godt.

“For mig er det en ekstra bonus, at vi holder mødet på borgernes hjemmebane,” siger hun.

Politisk arbejde er undtaget forsamlingsforbuddet, og Greve Kommune følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afspritning, mundbind og afstand.

Coronasikkert byrådsmøde

  • Tilmelding er nødvendig og skal ske til chef for Byrådssekretariatet, Betina Bojesen, på beb@greve.dk. Hvis antallet af deltagere overstiger antallet af pladser, kan kommunen lukke for tilmeldinger.
  • Døren åbner klokken 18.30, og mødet begynder klokken 19.00 med en halv times spørgetid.
  • Der vil være håndsprit i hallen.
  • Alle skal bære mundbind, når de går og står, men kan tage mundbindet af, når de sidder ned.
  • Borgere der vil stille spørgsmål i spørgetiden, skal gå frem til en mikrofon, og administrationen anbefaler at spørgeren beholder mundbind på.
  • Der er kun adgang for tilhørere, som ikke har symptomer på sygdom.

Greve Idrætscenter ligger på Lillevangsvej 88, 2670 Greve.

 

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen