Byrådet laver plan for at bekæmpe støj

IMG 5152

Byrådet er klar til at afsætte penge og tid til at bekæmpe støj fra blandt andet S-tog og motorvejstrafik.

Byrådet laver plan for at bekæmpe støj

Støjbekæmpelse bliver en del af budgettet for 2022. Det har byrådet besluttet.

Mandag aften var der støj på dagsordenen, da byrådet mødtes. Flere partier havde på forhånd ønsket en drøftelse af trafikstøjen, som mange borgere i Greve Kommune er generet af, og på mødet besluttede de en handleplan, som trin for trin skal gøre støjgenerne mindre. Allerførst skal støj dog på budgettet for de kommende år.

“Jeg ville ønske, at vi kunne stoppe støjen med en byrådsbeslutning, men så enkelt er det desværre ikke. Derfor går vi nu strategisk til værks og afsætter først penge på budgettet, så vi kan få undersøgt, hvor det støjer mest, og hvilke indsatser der skal til for at nedbringe støjen”, siger Marc Genning, formand for Plan- og Udviklingsudvalget.

Nyt Støjråd skal hjælpe støjplagede borgere
Samtidig har politikerne også besluttet en plan for, hvordan de arbejder videre mod støj, når de har pengene på plads.

Først skal støjniveauerne kortlægges i hele kommunen. Dernæst skal der nedsættes et lokalt støjråd med borgere fra støjplagede beboelsesområder og et par politikere. Støjrådets opgave bliver at bidrage med borgernes erfaringer og vurderinger, når den videre plan skal forberedes og gøres til virkelighed.

Støjen i Greve kommer både fra flere forskellige slags trafik, og derfor skal planen også indeholde en vurdering af, hvad Greve Kommune selv kan gøre. Hvad der kan gøres sammen med andre kommuner. Og hvad der skal gøres fra statens side, for at alle i Greve Kommune kan opleve fred og ro i deres haver og hjem.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen