Afskedigelser på Greve Rådhus i dag

Onsdag var rådhuset lukket, mens medarbejdere blev indstillet til afsked.

Afskedigelser på Greve Rådhus i dag

Besparelser betyder, at Greve Kommune i dag indstiller medarbejdere til afsked. Kommunen nedlægger i alt 70 stillinger

I alt bliver 70 stillinger nedlagt i Greve Kommune i løbet af det kommende år, og i dag blev mange medarbejdere indstillet til afsked. De faglige organisationer er blevet varslet om, at det vil dreje sig om 65 medarbejdere.

Det er konsekvensen af Greve Kommunes budget for de kommende to år, hvor politikerne har valgt især at afskedige ledere og administrative medarbejdere.

Borgmester Pernille Beckmann kalder beslutningen nødvendig, men svær.

“Vi siger farvel til dygtige og flittige medarbejdere, og det er svært. Men som ansvarlige politikere har vi været nødt til at spare for at kunne prioritere kommunens vigtigste opgaver – omsorgen for børn og ældre,” siger hun.

Prioritere benhårdt

Besparelserne betyder, at kommunens sagsbehandlingstid på udvalgte områder bliver længere, ligesom kommunen for eksempel ikke kan lave de analyser og svar, som Greve Kommunes politikere og borgere er vant til.

“Vi kommer til at prioritere opgaverne benhårdt, for det er ikke meningen, at de tilbageværende medarbejdere skal løbe endnu hurtigere. Vi skal skelne mellem nice og need – hvad er sjovt at lave, og hvad er dybt nødvendigt. Vi skal prioritere det nødvendige, og det kan betyde, at nogle opgaver ikke længere skal løses af kommunen,” siger Pernille Beckmann.

Spare 68 millioner kroner

De medarbejdere, som nu er indstillet til afsked, har både korte og længere opsigelsesperioder, og derfor slår besparelserne på lønninger først fuldt igennem i 2020.

Budgettet for de kommende år er baseret på, at Greve Kommune sparer 68 millioner kroner pr året, men den fulde effekt slår først helt igennem i 2020.  

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top