Den 21. oktober er det 50 år siden, at den nye Lillebæltsbro blev indviet, og i den anledning bliver der i både Middelfart og Fredericia lavet en stor kunstevent med kunstneren Karoline H Larsen. Projektet hedder Fælles Snorespor, og alle er inviteret til at være med.
Karoline H Larsen skaber en struktur, der er inspireret af Lillebæltsbroens karakteristiske form; pyloner, kabler – spændet mellem de to kyster. Denne struktur bruger børn og voksne til sammen at skabe et kæmpe kunstværk i alverdens farver ved at kaste, trække, flette og binde snorespor.
Du kan være med i til at skabe kunstværket lørdag den 17. oktober fra kl. 10-17 på J.B. Nielsens Plads i Fredericia og søndag den 18. oktober fra kl. 10-17 i Herman Jensens Anlæg i Middelfart. Det er gratis at deltage.
“Fælles Snorespor er en invitation til, at alle kan deltage i skabelsen af et fælles kunstværk. Kunstværket handler om bevægelse og forbindelser i det offentlige rum. Normalt bevæger vi os fra A til B med et formål. Denne gang kan vi have bevægelse, der er mere spontan, mere intuitiv, som kommer fra hjertet og forbinder os. En snor har to ender; den ene ende af snoren kommer fra mig, og jeg kaster den anden ende til dig. Vil du gribe den?”, sørger Karoline H Larsen.
For at forhindre smitte med Corona vil alle retningslinjer i forhold til afstand og hygiejne blive overholdt.