Kong Vinter har godt tag i Danmark, og det betyder, at det er meget glat alle steder i kommunen. Vær derfor ekstra opmærksom, når du bevæger dig ud -uanset om det er i bil, på cykel eller som gående.
De lave frostgrader er en udfordring. Når vi har højere minusgrader, fra ca. 4-5 minusgrader, så begynder udfordringerne. Mængden af salt, der skal på for at få det til at virke, skal være højere, når det bliver så koldt.
Situationen i øjeblikket er usædvanlig. Normalt vil vintertjenesten køre ud og salte lige før det sner, så vi får noget salt i bunden. Denne gang var det usædvanligt, da det regnede lige op til sneen begyndte at falde. Det giver ingen mening at salte, når det regner, da saltet bare blive skyllet væk.
Alle veje og stisystemer er saltet af flere omgange, men de lave temperaturer betyder, at effekten af saltet er reduceret. Derudover er effekten af saltet minimal der, hvor stier og cykelstier ikke benyttes så meget, fordi saltet kræver en vis mængde trafik for at blive aktiveret.
Snebekæmpelsen sker i henhold til Vinter- og renholdelsesregulativet, som du kan se her: https://www.fredericia.dk/borger/trafik-vej-natur/drift-vedligehold-af-veje