Midler søger frivillige organisationer | Nyheder

Hvert år uddeler Fredericia Kommune penge til frivillige organisationer, foreninger, netværk og andre grupper, der laver frivilligt socialt arbejde for en bred gruppe af fredericianere.

Indtil 15. september kan frivillige organisationer eller grupper, der har et socialt formål søge om §18-midler til store og små aktiviteter, der kommer kommunens borgere til gavn.

Byrådet i Fredericia Kommune har afsat et beløb på 500.000 kr. til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Støtten uddeles 1 gang om året og kan søges af frivillige organisationer eller grupper, som har et socialt formål.

Hvad kan der søges støtte til?

  • Aktiviteter, der inddrager borgere i bredt omfang
  • Aktiviteter, der er med til at styrke det sociale netværk
  • Aktiviteter, der forebygger problemer for ensomme og socialt vanskeligt stillede borgere og give øget livskvalitet gennem tilbud og rådgivning.
  • Aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i projektet.
  • Aktiviteterne, der er lokalt forankrede, og at de aktiviteter og udgifter, der søges om støtte til står i rimeligt forhold til størrelsen af den søgte støtte.

Hvordan og hvornår kan der søges?
Der er sidste ansøgningsfrist den 15. september 2021, og der søges ved at udfylde et skema, der ligger på Fredericia Kommunes hjemmeside. Skemaet findes her: https://www.fredericia.dk/politik/planer-politikker-strategier/politikke… .

Fakta
Der er i Fredericia Kommune nedsat en §18 komite, der har ansvaret for at indstille til Økonomiudvalget, hvilke foreninger der skal tildeles midler.

Formålet med uddelingen af §18 midler er at støtte de mange tiltag og understøtte gode rammer for den frivillige indsats ved at støtte en bred vifte af aktiviteter.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top