Jobcenter Fredericia har igen åbent for personlig fremmøde | Nyheder

Jobcenter Fredericia har været lukket ned for personlige henvendelser siden den 16. marts, men med fase 3 af genåbningen af Danmark er jobcenteret nu åbnet igen fra mandag den 8. juni 2020. For at mindske smitterisikoen vil det kun være Jobbutikken i Danmarksstræde, som er åben til at begynde med, og skal man have en tid hos en jobformidler i Sjællandsgade skal den aftales på forhånd.

”Vi glæder os til at tage imod en masse borgere igen, men vi kommer til at genåbne med nogle restriktioner for at minimere smitterisikoen. Derfor beder vi alle, som ønsker at besøge jobcenteret i Danmarksstræde, om at booke en tid i forvejen. Ved at booke tid sikrer vi, at borgere og medarbejdere kan være trygge, når de kommer i jobcenteret. Borgere som har sin sædvanlige gang i jobcenteret i Sjællandsgade skal indtil videre benytte jobcenteret i Danmarksstræde” , siger Sanela Ljeskovica, jobcenterchef.

Book tid hjemmefra og undgå ventetid

Der er flere måder at booke en tid i jobcenteret på. Booker man en tid på forhånd via kommunens hjemmeside, så er man sikker på at blive betjent på det tidspunkt, man har bestilt tid. Det er med til at mindske ventetiden og smitterisikoen i jobcenteret. Man kan altså undgå ventetid ved at booke en tid hjemmefra.

Kommer man i jobcenteret uden at have booket en tid hjemmefra, så er der markeringer på gulvet, som viser, hvor man skal opholde sig, mens man venter. Skulle man få brug for hjælp til at booke en tid, så vil der være personale i Jobbutikken, som er klar til at hjælpe.

Sådan booker du en aftale med jobcenteret:

  • Du kan booke en aftale på www.fredericia.dk
  • Du kan ringe på 7211 3600 og booke en aftale
  • Kommer du i jobcenteret uden en tid, kan du booke en tid på en af standerne, men du må forvente længere ventetid og begrænsninger i forhold til antallet af borgere i Jobbutikken

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen