Brevstem til kommunal- og regionalvalg 2021 | Nyheder

Brevstemme i Borgerservice
Vælgere, der er forhindret i at møde frem på valgstedet på valgdagen, kan fra den 5. oktober 2021 og frem til fredag den 12. november 2021 afgive stemme i Borgerservice på Fredericia Rådhus, Gothersgade 20.

Åbningstider for stemmeafgivning pr. brev:

  • Mandag-onsdag kl. 10.00-14.00
  • Torsdag kl. 10.00-17.00
  • Fredag kl. 10.00-14.00

og desuden

  • lørdag den 30. oktober 2021 kl. 10-12,
  • lørdag den 6 november 2021 kl. 10-12 samt fredag den 12. november 2021 kl. 09.00-16.00.

Legitimation skal medbringes og forevises.

Bemærk, at brevstemme uanset vælgerens bopæl kan afgives i alle kommuner.

VIGTIGT:

Vi opfordrer alle, som skal besøge Borgerservicecentret, til at booke en tid på forhånd for at sikre, at der er en ledig tid på den ønskede dato og for at undgå lang ventetid. Tidsbestilling kan ske enten ved telefonisk henvendelse til Fredericia Kommunes hovednummer 7210 7000 eller med Nemid via den digitale selvbetjeningsløsning på Fredericia Kommunes hjemmeside. Hvis du har booket tid og bliver forhindret, bedes du annullere din booking i selvbetjeningsløsningen eller ringe til os på ovennævnte hovednummer.

Brevstemme i hjemmet
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan indfinde sig på afstemningsstedet på valgdagen, har mulighed for at afgive stemme i hjemmet. Anmodning om tilladelse til afgivelse af brevstemme i hjemmet skal fremsættes på en formular, der kan downloades fra www.fredericia.dk fra den 19. oktober 2021. Den udfyldte formular skal være Borgerservice i hænde senest torsdag den 4. november kl. 18.00. I ældreboliger er brevstemme mulig efter reglerne om brevstemme i hjemmet. Plejepersonale medbringer og udleverer formularen til anmodning om brevstemme i hjemmet. Plejepersonale indsamler også den udfyldte formular og sørger for aflevering i Borgerservice inden tidsfristens udløb.

Brevstemme for plejehjem og sygehuse
Vælgere med bolig på plejehjem og i beskyttede boliger tilbydes mulighed for at afgive brevstemme lokalt på plejehjemmet. Tidspunkt meddeles forud på opslag. Vælgere, der er indlagt på sygehus, tilbydes mulighed for at afgive brevstemme på sygehuset.

Mobil brevstemmemodtagelse
Det er muligt at afgive brevstemmer lokalt på følgende datoer:

  • 6. og 7. oktober 2021, begge dage kl. 11-15 på IBC, Mosegårdsvej 1
  • 13. og 14 oktober 2021, begge dage kl. 14-18 i ankomsthallen på banegården i Fredericia
  • 27. og 28. oktober 2021, begge dage kl. 15-19 ved Dagli’Brugsen i Skærbæk, Overmarken 2
  • 3. og 4. november 2021, begge dage kl. 12-16 ved Medborgerhuset i Korskærparken, Ullerupdalvej 13
  • 10. og 11. november 2021, begge dage kl. 11-15 på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88

Læs mere om at brevstemme til kommunale og regionale valg 

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top