Vi har brug for dit indspark!

Meld dig ind i Jobcenter Faxes borgerpanel!

Borgerpanelet er for dig, der ønsker at bringe din viden i spil, og sammen med os styrke dialogen mellem jobcenter og borger. Det kan du fx gøre ved at fortælle, os hvad der er vigtigt for dig i dit møde med jobcenteret.

Indflydelse

Det er Byrådet, der træffer de politiske beslutninger, og du kan være med til at give politikerne viden og inspiration på konkrete områder. Det gør du ved at deltage i relevante undersøgelser og dialogmøder med konsulenter fra Center for Beskæftigelse. Kan du fx give os forslag til hvordan jobcenteret kan kommunikere tydeligt med borgerne? Eller har du et godt tip til hvordan vi kan blive endnu bedre til at matche ledige og virksomheder?

Det er frivilligt at deltage

Din deltagelse er altid frivillig. Det er op til dig om du vil deltage i hver af de undersøgelser, du bliver inviteret til gennem borgerpanelet. Der er intet krav om, at du deltager hver gang. Undersøgelser Som deltager i borgerpanelet vil du blive inviteret til at deltage i digitale spørgeskemaundersøgelser 3-4 gange om året, som du vil modtage link til via mail. Du vil også blive inviteret til at deltage i dialogmøder med andre borgere, hvor vi drøfter relevante temaer.

Sådan behandler og opbevarer vi dine oplysninger

De oplysninger, du giver os ved tilmelding og i de efterfølgende undersøgelser, behandler vi fortroligt. Det betyder at oplysninger om dig som enkeltperson ikke vil blive udleveret til andre formål, og at man aldrig vil kunne identificere enkeltpersoner i resultaterne af undersøgelsen.

Tilmelding

Du tilmelder dig borgerpanelet ved at klikke her. 

 

Du kan til enhver tid afmelde dig borgerpanelet ved at skrive til jobcenter@faxekommune.dk. Husk at skrive “borgerpanel” i emnefeltet. 

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top