Nyt udvalg skal sætte fokus på kvalitet i folkeskolen

Faxe Kommunes nye udvalg har fået navnet Læring & Kvalitet – sjov undervisning fører til effektiv læring. 
 
Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg som i en periode retter et stærkt lys mod aktuelle udfordringer. Udvalget bliver det fjerde af sin slags i denne byrådsperiode, det det får – som navnet angiver – til opgave at arbejde med undervisningens kvalitet i folkeskolen. 
 
– En af fordelene ved at nedsætte udvalget Læring & Kvalitet er, at vi i en periode kan arbejde koncentreret med et særligt fokus på undervisningen i folkeskolerne, fortæller Nellie Bradsted, medlem af byrådet for Venstre og formand for det nye udvalg.
 
– I udvalget skal vi undersøge, om vi kan udpege forskellige forslag til forbedring af kvaliteten i undervisningen. Jeg er sikker på, vi kommer op med brugbare forslag. Det bliver rigtig spændende at komme i arbejdstøjet, siger hun og tilføjer:
 
– Udvalget bliver bredt sammensat og samtidig er byrådets kommissorium for udvalget rigtig udfordrende. 

Forældre kan være med

Hvis du er forælder til et eller flere børn i Faxe Kommunes skoler, så har du mulighed for at blive en del af udvalget Læring & Kvalitet. 
Du kan læse mere om, hvordan du kan byde ind til en plads i udvalget på vores hjemmeside www.faxekommune.dk/merekvalitet
 
 Udvalget Læring & Kvalitet har en rådgivende rolle over for Økonomiudvalget.
Efter godt et års arbejde skal udvalget slutte sit arbejde og fremsende sine anbefalinger.
Det forventes at ske både som skriftlige anbefalinger og som videooptagelser af elever, forældre og lærere, der byder ind med, hvad der er succes og kvalitet i undervisningen.
 
De tre andre udvalg byrådet har haft nedsat i denne byrådsperiode har arbejdet med
1.       Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling
2.       FN’s Verdensmål
3.       Mulighederne for en grøn omstilling i kommunen
 
Det sidste udvalg afslutter sit arbejder i efteråret.

 
     

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top