Region Sjælland har allerede vaccineret en del borgere over 85 år, men der er fortsat cirka 9.000 borgere i aldersgruppen, som på trods af invitation i enten eBokse eller pr. brev ikke har booket en tid til vaccine mod COVID-19.
Derfor er opfordringen klar. Hvis du er pårørende til en person, som er fyld 85 år, så hjælp gerne med at undersøge, om invitationen er kommet med posten eller tikket ind på eBoks – og hjælp gerne med at få booket tid på vacciner.dk.
Brug for hjælp til transport
HVIS man har fået invitationen og har brug for HJÆLP TIL TRANSPORT, så kan man kontakte os her i Faxe Kommune for at få hjælp. Det er på telefon 56 20 42 90 i tidsrummet mandag-fredag kl. 9-13.
Så hvis man har fået invitationen og har brug for hjælp til transport, så er vi parat til at hjælpe BÅDE med at booke en vaccinetid OG bestille den nødvendige transport.
Hvis du er pårørende til en ældre person, som nu står over for at skulle vaccineres, sætter vi umådeligt stor pris på, hvis du giver en hånd med. Både i forhold til eBoks og i forhold til at give et lift til vaccinationsstedet.
OBS OBS OBS Hvis du/I oplever, at der ikke er tider at finde på vacciner.dk, så giv ikke op. Prøv igen på et senere tidspunkt. Tak for hjælpen og tak for forståelsen – det er en kæmpe logistisk opgave, der her bliver udført i hele regionen, ja i hele landet.