FUGLEINFLUENZA: Fjerkræ og andre fugle skal lukkes inde

Fundet af en vandrefalk ved Sakskøbing får nu Miljø- & Fødevareministeriet til at melde ud, hvis man har fjerkræ eller andre fugle. 

Vandrefalken var nemlig smittet med en højpatogen fugleinfluenza af typen H5N5. 

Miljø- & Fødevareministeriet skriver, at man fra 6. november skal lukke fjerkræ inde eller overdække, så hverken fjerkræ eller andre fugle, man måtte have, kan komme i kontakt med andre fugle. 

I meddelelesen skriver de:

Det er ikke overraskende, at vi nu finder fugleinfluenza i en dansk vildtfugl med tanke på de seneste fund af højpatogen fugleinfluenza i Nordtyskland. 

Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.

Der er konstateret højpatogen fugleinfluenza H5N8 i fjerkræbesætninger i Nederlandene og i Storbritannien. I Nederlandene er der desuden rapporteret om flere fund af sygdommen blandt vildtfugle. I Tyskland har veterinærmyndighederne også meldt om flere fund af den højpatogene fugleinfluenza seneste i Nordfrisland (Slesvig-Holsten) nær den dansk-tyske grænse.  

Fundene kommer efter beretninger om udbrud højpatogen fugleinfluenza de seneste måneder i både vildtfugle og fjerkæbesætninger i Rusland og Kasakhstan. Der er tale om samme mønster som sås forud for fugleinfluenza-epidemierne i Danmark i 2005-2006 og 2016-2017. 

Fødevarestyrelsen  følger derfor situationen nøje og opfordrer borgere til at melde fund af døde vildtfugle ind via app’en “Fugleinfluenza Tip” eller hjemmesiden. Se nærmere beskrivelse nedenfor under afsnittet “Fund af døde, vilde fugle i naturen”.

Trusselsniveauet for højpatogen fugleinfluenza i Danmark vurderes i øjeblikket til at være højt  på baggrund af de seneste fund af højpatogen fugleinfluenza i Nordtyskland.

Læs mere om sagen og hvad du skal gøre, hvis du har fjerkræ eller andre fugle lige her.

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top