26. januar 2022
Online borgermøde om projektet ”Mere og bedre mobilitet for pengene”
Brønderslev Kommune har i 2021 iværksat et projekt, ”Mere og bedre mobilitet for pengene”, hvor kommunens kollektive trafik skal have et eftersyn med henblik på dels at pege på mulige effektiviseringer og dels at sikre god sammenhæng i den kollektive trafik gældende fra sommeren 2023.
Målet med projektet er at skabe mere og bedre mobilitet for pengene for Brønderslev Kommunes borgere og gæster i fremtiden samt sikre, at den kollektive trafik drives og udføres bedst og mest effektivt fremadrettet.
Den kollektive trafik i Brønderslev Kommune består af den åbne kollektiv trafik for alle, herunder bus, Flextur og Plustur, samt den lukkede kollektive trafik for visiterede, hvor bl.a. Flexhandicap, kørsel til læge, speciallæge, skoler, dagcenter og anden specialbefordring hører under.
Som en del af projektet involveres relevante interessenter og derfor vil vi gerne invitere til et online borgermøde, hvor I vil få information om projektet og den kollektive trafik i Brønderslev Kommune. På mødet vil det være muligt at stille spørgsmål til den kollektive trafik i dag.
Mødet afholdes online d. 10. februar kl. 17.00-18.30. For at deltage skal der klikkes på dette link: