12. april 2021
Forældrebetalingen udgør som udgangspunkt 25% af udgiften til en plads i dagtilbud. I forbindelse med de lovbundne minimumsnormeringer kommer den enkelte plads til at koste mere og taksterne for forældrebetalingen stiger dermed per 1. august 2021.
Baggrund for takststigningerne
I finansloven for 2020 blev der afsat midler til at indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Målet er at sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver, når minimumsnormeringerne er fuldt indfasede i 2024.
Forældrebetalingen udgør som udgangspunkt 25% af udgiften til en plads i dagtilbud, og på grund af minimumsnormeringerne stiger udgiften per plads og dermed også forældrebetalingen. Taksterne stiger per 1. august 2021.
Nye takster per 1. august
Vuggestuer
Fuld tid: 3.620 kroner
35 timer: 3.255 kroner
30 timer: 3.075 kroner
25 timer: 2.880 kroner
Alle priser er eksklusiv frokost. Prisen for frokost er uændret på 685 kroner.
Børnehaver
Fuld tid: 2.095 kroner
35 timer:1.880 kroner
30 timer: 1.775 kroner
25 timer: 1.670 kroner
Alle priser er eksklusiv frokost. Prisen for frokost stiger til 600 kroner.
Aften- og natpladser 0-2 årige
Natplads (dagtilbud, frokost og weekend): 6.525 kroner
Aftenplads til klokken 24.00 (dagtilbud og frokost): 4.925 kroner
Aftenplads til klokken 20.00 (dagtilbud og frokost): 4.685 kroner
Aften- og natpladser 3-5 årige
Natplads (dagtilbud og weekend): 3.380 kroner
Aftenplads til klokken 24.00 (dagtilbud og frokost: 3.250 kroner
Aftenplads til klokken 20.00 (dagtilbud og frokost): 3.040 kroner
Per nat for søskende: 235 kroner
Per aften indtil klokken 24.00 for søskende: 190 kroner
Per aften indtil klokken 20.00 for søskende: 180 kroner
Lovkravet om minimumsnormeringer omfatter kun daginstitutioner, og dermed ikke dagpleje og private pasningsordninger.