Hvad vil du gerne i din fritid?

21. december 2022

Skal din badmintonklub have flere haltider, vil du gerne på flere spejderlejre eller mangler du et sted til at dyrke din hobby med vennerne? Så er det nu du skal række hånden op. Hjælp Aalborg Kommune med den kommende fritidspolitik.

Ønsker du dig bedre faciliteter for din fodboldklub? eller bedre overblik over kommunens offentlige outdoor-aktiviteter? Eller skal det være lettere at søge støtte til nye foreninger? Ønskerne kan være mange og mangfoldige på fritidsområdet. Nu vil Aalborg Kommune skabe endnu bedre rammer for det gode fritidsliv. Der skal udformes ny fritidspolitik og Aalborg Kommune vil meget gerne have borgernes input, synspunkter og hjælp til at sætte retning for den:

– Et godt fritidsliv i Aalborg Kommune er utroligt vigtigt for borgernes muligheder for at leve det gode og aktive liv. Vi arbejder hver dag sammen med idrætsforeninger, korps, idebetonede foreninger og aftenskoler for at skabe de bedste rammer for en masse aktiviteter. Nu skal vi have gentænkt fritidspolitikken og her vil vi rigtigt gerne have borgernes input til hvad politikken skal have fokus på. Er der nogle rammer eller vilkår der skal være bedre, så vil vi gerne høre det. Så jeg vil gerne opfordre borgere i alle aldre til at svare på det spørgeskema vores fritidsafdeling har lavet, siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Så det er nu du har mulighed for at sætte dit præg på, hvilken retning fritidsområdet i kommunen skal bevæge sig i de kommende år. Følg linket her for at besvare spørgeskemaet – det tager kun fem minutter:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=X2F5GNK9S191

Fritid = trivsel

Danmark er et foreningsland og Aalborg er i særdeleshed en foreningskommune. 600 godkendte foreninger og 20 aftenskoler engagerer hvert år omkring 100.000 borgere i aktiviteter. Fritidsafdelingen i Aalborg Kommune rådgiver og yder tilskud til mere end 800 små og store faciliteter i hele Aalborg Kommune og understøtter et stort og varieret udbud af muligheder. Grundlaget for det arbejde er fritidspolitikken og Folkeoplysningloven. Fritidsområdet bliver prioriteret højt i Aalborg Kommune, for det er vigtigt for borgerne:

– Personlig trivsel er en forudsætning for, at man kan indgå og bidrage i vores samfund. For et meget stort antal mennesker handler det konkret om fritidsaktiviteter, som understøtter at borgerne trives. Det er afgørende, at fritidslivet er mangfoldigt, for det er det, vi er som borgere. Køn, alder, bopæl, oprindelse, interesser, forudsætninger – der er mange ting, der adskiller os. Men det er i det gode fritidsliv, at vi bliver forenede og realiserer de ting, der bidrager til det gode liv, når vi holder fri. Skal alle borgere i kommunen kunne drage fordel af fritidstilbuddene, er det vigtigt, at de er til stede, hvor borgerne er. Og at der er kvalitet i det, der udbydes. Og for at vi som folkeoplysningsudvalg kan gøre det så godt som muligt er borgernes input, siger Ole Nielsen, formand Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune.

Se den originale nyhed fra Aalborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top