Aalborgs plejehjem genåbner for besøgende

12. februar 2021

Styrelsen for Patientsikkerhed har fra i dag ophævet besøgsrestriktionerne på flertallet af Aalborg Kommunes plejehjem. Dermed kan beboerne atter frit få besøg.

Det er nu mere end to uger siden, at flertallet af beboerne på Aalborg Kommunes plejehjem fik andet stik med vaccinen mod COVID-19, og samtidig er smitten generelt lav i Aalborg Kommune. På den baggrund har Styrelsen for Patientsikkerhed meddelt, at besøgsrestriktionerne på de fleste plejehjem nu kan ophæves.

Fortsat besøgsrestriktioner på Danahøj

Plejehjemmet Danahøj har fortsat besøgsforbud på grund af et mindre smitteudbrud.

Vaccinationer på Aalborg Kommunes plejehjem

Chresten Baisgaard blev som den første nordjyde og beboer på plejehjemmet Birkebo vaccineret første gang den 27. december 2020.

I alt er cirka 1.600 beboere på Aalborg Kommunes plejehjem blevet vaccineret. Det svarer til 96 %.

Aalborg Kommune er også godt i gang med også at vaccinere medarbejdere på plejehjem. 1.100 medarbejdere er i gang med eller færdige med vaccination, mens cirka 700 medarbejdere venter på, at der kommer vacciner til dem i næste uge. Aalborg Kommune forventer, at totalt set over 90 % af medarbejderne på plejehjem vil sige ja tak til vaccination mod COVID-19.

Se den originale nyhed fra Aalborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen