Vil du med, når Svendborg Kommune går med i March mod Ensomhed ’24?

– Det kræver mod og vilje at kæmpe mod ensomhed. Det er prisværdigt, at March mod Ensomhed år efter år sætter fokus på, at ensomhed er noget, der vedrører os alle. Vi kan alle blive ramt af ensomhed og vi kan alle række ud til et menneske, der er ensomt. Der er mange foreninger rundt omkring i hele kommunen, der værner om fællesskabet og involverer mange mennesker. Det har stor værdi for os alle sammen. Jeg håber, der er mange, der har lyst til at gå med og få marchen hjulpet godt videre, siger Hanne Klit, formand for Senior-, Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.

Patrick Cakirli vandrer igen i år 2000 km gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed som en udfordring i samfundet og for den enkeltes sundhed. 

– Den 26. august skal vi vandre fra Svendborg Rådhus til Nyborg Rådhus, men for at kunne nå frem, har vi brug for hjælp. Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Vi må ikke gå, medmindre vi har følgeskab – ellers skal vi stå stille. På den måde bliver vores vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed, siger Patrick Cakirli, projektleder hos March mod Ensomhed.

Ligesom tidligere år samler March mod Ensomhed ind til ’Ensomhed Danmarks Landsindsamling’. I 2024 går støtten til organisationen TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. 

Se mere om March mod Ensomhed ’24 og Ensomhed Danmarks Landsindsamling på Facebook: https://m.facebook.com/marchmodensomhed/

Kontakt for yderligere oplysninger
Patrick Cakirli, projektleder hos March mod Ensomhed, 93 30 01 80
Bodil Kristensen, brobygger på frivilligområdet i Svendborg Kommune, 24 76 00 49
 

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top