Svendborg Kommune inviterer alle interesserede på skovtur i Christinedalskoven og Tyveskoven. På turen kan du høre om den nye skovstrategi for de kommunale skove og se forberedelse af urørt skov.
De overordnede mål med skovstrategien er at øge biodiversiteten i skovene og skabe de bedst mulige rammer for naturoplevelse, motion og bevægelse. Samtidig skal andelen af urørt skov fordobles fra 10% til 20%.
Udviklingen fra produktionsskov til urørt skov er en lang proces, men den skal fremmes, og skovens publikum vil derfor se utraditionelle indgreb i skovene.
Tidspunkt: Tirsdag den 9. august kl. 17.00 – ca. 18.30
Sted: Christinedalskoven, Kogtvedvej 31, 5700 Svendborg
Tidspunkt: Torsdag den 11. august kl. 17.00 – ca. 18.30
Sted: Tyveskoven, Nyborgvej 253, 5700 Svendborg
Skovstrategien kan læses ved at klikke på linket her