Svendborg Kommune har d. 7. juli 2021 meddelt VVM-tilladelse med tilhørende miljøvurdering til udvidelse af Søby Havn, Ærø. Miljøvurderingen er gennemført i et koordineret samarbejde med Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet og Ærø Kommune. Svendborg Kommune er myndighed for så vidt angår projektet på land.
Søby Havn har i november 2021 søgt om at ændre det tilladte projekt – og ansøgningen er uddybet i februar 2022. Ansøgningen er sendt til Trafikstyrelsen, Kystdirektoratet, Svendborg og Ærø Kommune.
Det er Svendborg Kommunes vurdering, at den ansøgte ændring for så vidt angår projektet på land medfører uændret eller reduceret miljøpåvirkning, og at ændringen derfor ikke omfattes af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Svendborg Kommune har derfor til hensigt at træffe afgørelse herom, og at den ansøgte ændring dermed kan omfattes af den eksisterende VVM-tilladelse med tilhørende miljøvurdering af projektet.
Inden kommunen træffer afgørelse fremlægges et udkast til afgørelse til høring.
Eventuelle bemærkninger til høringsmaterialet skal sendes til Svendborg Kommune senest d. 24. juni 2022
Bemærkningerne sendes til:
- landbrug@svendborg.dk, eller
- Svendborg Kommune, Svendborgvej 135, 5762 V.Skerninge att. Lene Lind
Spørgsmål til det fremlagte høringsmateriale kan rettes til landbrug@svendborg.dk eller på telefon 6223 3424.