Fredag den 17. september 2021 kl. 12.30 bliver den ny cykelsti i Kirkeby indviet – du er velkommen til at deltage.
Nu kan de bløde trafikanter – cyklerne – køre fra Gemalvej i Stenstrup og helt frem til Issø-Skolens cykelskur.
Cykelstien er en belyst cykelsti og anlagt som en dobbeltrettet fællessti med en bredde på 3 m.
Der er en bred grøn rabat mellem Assensvej og den nye cykelsti, hvor der er plantet 10 egetræer og 15 lindetræer, som skal hjælpe med at højne biodiversiteten i området. Rabatterne er også tilsået med frø fra især hjemmehørende arter.
Den nye cykelsti i Kirkeby ligger i forlængelse af den eksisterende cykelsti, som går fra Stenstrup Syd st. til Kirkeby.
Desuden er der blevet etableret 2 krydsningsheller for at give cyklister fra den sydlige side af Assensvej en bedre krydsningsmulighed samt at nedsætte bilisternes hastighed forbi skolen på Assensvej.
Svendborg Kommune ønsker at øge trafiksikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter, især skoleelever. Jo flere elever, der cykler og går til skole, jo mindre biltrafik og dermed bedre trafiksikkerhed. Derfor er kommunen i gang med at udvide sit cykelstinetværk og anlægge nye cykelstier på udvalgte steder.
Program indvielse
Vi mødes på Issø-Skolens p-plads fredag den 17. september 12.30
- Velkomst og taler
- Visning af stien
- Is til alle
Vel mødt til en festlig eftermiddag
Yderligere information:
Lene Egebo Hansen
Telefon 6223 3369/3017 5369
Deltagere:
Flemming Madsen (Byrådsmedlem, Teknik og Erhvervsudvalgs formand)
Poul-Ivan Ikkala (Afdelingsleder, Trafik og Infrastruktur)
Vibeke Østergaard Nielsen (Skoleleder, Issø-Skole)
John Arly Henriksen (Byrådsmedlem)
Niels Christian Nielsen (Byrådsmedlem)
René Haahr (Byrådsmedlem)
Torben Frost (Byrådsmedlem)