Hvem skal have Handicapprisen 2020?

Svendborg Kommunes Handicapråd uddeler hver år Handicapprisen. Rådet har valgt, at temaet for tildeling af Handicapprisen 2020 er

”Foreninger/privatpersoner, der har lavet nogle særlige tiltag for borgere med handicap i forbindelse med COVID-19”

 

Alle har mulighed for at sende en indstilling – så kender du en frivillig forening, en organisation eller en privatperson, der – i forbindelse med COVID-19 – har lavet nogle særlige tiltag for borgere med handicap, og som du synes fortjener at modtage Handicapprisen 2020, så hører Handicaprådet meget gerne fra dig.

 

Send dit forslag med en begrundelse for din indstilling til pia.holm@svendborg.dk

 

Sidste frist for indsendelse af forslag er torsdag den 12. november 2020.

 

Handicaprådet gennemgår alle indstillingerne på rådets møde i slutningen af november, hvor prismodtageren findes. Afsløringen af årets prismodtager sker på den internationale handicapdag – 2. december, og selve prisen vil blive overrakt i forbindelse med et arrangement for de frivillige foreninger i januar 2021.

 

Prisen er – i lighed med tidligere år – en unik statuette udført af den lokale kunstner Sabine Jensen.

I 2019 gik prisen til den frivillige forening UFL (Unge For Ligeværd) for deres arbejde i forhold til unge med særlige behov.

 

For yderligere information kontakt:

Inge Ahl, formand for Handicaprådet, telefon 2849 2149
Mette Kristensen, næstformand for Handicaprådet, telefon 2442 0069

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top