Helge helt gratis – og lidt sjovere under L2022

Den traditionsrige familievirksomhed Halberg A/S har med en udskrivning på 500.000 kr. frikøbt veteranskibet Helge i landsstævne-ugen. Dermed får både deltagere, turister og borgere en unik chance for at se Svendborg fra sin smukkeste side. Alle får mulighed for gratis at opleve Svendborg fra søsiden, når veteranskibet Helge under Landsstævnet stævner ud med en donation fra Halberg A/S. 

-Hvem ved? Måske vi sår lysten hos Landsstævnets gæster til at vende retur til Sydfyn og slå sig ned i fremtiden. Vi har rigeligt med skønhed og livskvalitet at byde på, fortæller direktør i Halberg A/S, Frederik Halberg. Han tænker stort om fremtidsmulighederne for Svendborg, hvor han gerne ser flere ressourcestærke familier bosætte sig. 

-Jeg glæder mig over, at Halberg A/S er med til at løfte den samlede Landsstævne-oplevelse på denne måde. Det sydfynske øhav er noget helt særligt, og jeg håber, at både deltagere, gæster og borgerne vil benytte sig at tilbuddet om at opleve Svendborg fra søsiden, siger borgmester Bo Hansen. 

Turene med Helge skal der nok blive rift om. Også selvom de ikke kan bestilles i forvejen. I ugens anledning har Halberg allieret sig med Svendborg Museums museumsinspektør og historiefortæller, Nils Valdersdorf Jensen som guide og Svendborgsund Bryghus, der leverer 1000 Svendborg lagerøl og Svendborg hindbærsaft. 

– Vi er stolte over alt det skønne, Svendborg og Sydfyn har at byde på. Byen udvikler sig stort i disse år med respekt for historien og byens maritime særpræg. Derfor er det også helt naturligt for os at bidrage til ekstra oplevelser og mindeværdige stunder for byens borgere og gæster i forbindelse med Landsstævnet, slutter Frederik Halberg.

 

FAKTA
Om Helge-turene: 
•    Dato: 30/06- 02/07
•    Afgang fra Jessens Mole 3, 5700 Svendborg
•    Gratis for alle – inkl. kolde øl og vand 
•    Der kan ikke bookes plads, så mød op i god tid 
•    En rundtur tager 110 minutter
•    Sejlplan og mere information på: L2022.dk
 

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top